Hvad sker der med vores tekstilaffald? Foredrag og paneldebat
- Tid
- 13:00 - 15:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Kerteminde Bibliotek
Strandvejen 41,
5300 Kerteminde
Bibliotek
Kerteminde BibliotekForedrag, tøjbytte og paneldebat på Kerteminde Bibliotek. Det bliver to timer fyldt med viden, inspiration og god debat.
Det er gratis at deltage, men der er begrænsede pladser. Husk derfor at bestille din billet her på siden.
Foredrag med Carl Sylvester Berg
Lær at sortere og vurdere tøj, så det kan få nyt liv gennem bytte, upcycling eller energiudnyttelse. Ingeniør og designer Carl Sylvester Berg fra Hvidt Skrald guider deltagerne i, hvordan man vurderer kvalitet, genbrugspotentiale og muligheder for kreativ genanvendelse.
HVIDTSKRALD er en designpraksis, der understøtter et cirkulært samfund ved at udvikle og udgive designs af tekstilaffald. Bag projektet står Carl Sylvester, der som modedesigner, bæredygtig-design ingeniør og skraldemand udforsker omstillingspotentialet i de danske affaldsstrømme.
Tøjbytte
I pausen mellem foredraget og paneldebatten er der mulighed for at bytte tøj i Tøjbyttebutikken på biblioteket. Tag noget tøj med, som du ikke længere bruger - og få i stedet noget tøj med hjem, som kan blive en fast del af din garderobe.
Paneldebat
Michelle Haubro fra Kerteminde Forsyning vil sammen med Carl debattere om, hvad der sker med tekstilrester i Kerteminde Kommune. Michelle sidder til dagligt i kundeservice inden for Affald og genbrug i Kerteminde Forsyning. En af hendes hovedopgaver er bl.a. formidling om affald og genbrug for elever i folkeskolen. Hun brænder derfor for alt, der indebærer bæredygtighed. Særligt mode, er en stor passion inden for den cirkulære omstilling, som hun ønsker at der kommer mere fokus på.